Få en enkel og anvendelig tilgang til Enterprise Architecture – og lær at skabe et stærkt samspil mellem Forretning, IT og Organisation.
Har du oplevet, at IT-løsninger ikke taler sammen, at systemerne ikke understøtter forretningens behov, eller at vigtige informationer forsvinder i siloer? Enterprise Architecture (EA) er nøglen til at skabe sammenhæng, overblik og retning, så IT bliver en aktiv driver for forretningens strategi. Når virksomheden ændrer sig, skal IT-systemerne, som understøtter virksomhedens strategi, også ændre sig. Enterprise Architecture (EA) hjælper dig med at finde ud af, hvordan en organisation bedst kan gennemføre sine strategier ved at bruge arkitekturprincipper og -metoder. Således at du kan styre virksomheden gennem ændringer i forretning, information, processer og teknologi.
Enterprise-arkitekter sørger for at koordinere arkitekturen på tværs af hele organisationen, så der er sammenhæng mellem de forskellige løsninger og forretningsområder, de er bindeleddet mellem forretning og IT.
På dette intensive 2-dages kursus får du en praktisk, jordnær og let anvendelig forståelse af, hvordan du kan bruge Enterprise Architecture som et strategisk ledelsesværktøj. Du lærer at bygge bro mellem teknologi, forretningsmål og organisatoriske strukturer – og sikrer, at IT skaber reel værdi og understøtter fremtidig vækst. Kurset henvender sig til dig, der er leder, kommende leder, projektleder eller enterprise arkitekt, og som ønsker at tage styring på virksomhedens digitale udvikling med et klart strategisk overblik.
Der oprettes løbende nye kursusgange, og du kan tilmelde dig interesselisten, hvis du vil have besked, når der kommer nye datoer.
Arbejder du i finanssektoren?
Så kan du få kurset fuldt finansieret via Finanskompetencepuljen. Tjek, om du opfylder adgangskravene og læs mere på Finanskompetencepuljens hjemmeside.